Ny stigevogn

Ny stigevogn

Sydvestjysk Brandvæsen indsætter i dag den 14. november 2019 en ny stigevogn (L32A XS).
Den er leveret i henhold til Falck kontrakten.

Det er det første køretøj, som bliver driftet i en større udskiftnings omgang på i alt 8 køretøjer i 2019. Stigen skal erstatte den gamle stigevogn på stationen i Esbjerg.

Materieludskiftningen fortsætter ud fra en forud defineret rulleplan med løbende udskiftning de kommende år af materiellet i Sydvestjysk Brandvæsen.

Stigen er bygget ved Metz/Rosenbauer, og den er bygget på en Scania Chassis, som er en P320 med automatgear.

Stigen er bygget sådan, at man fra betjenings stolen har fuldt overblik over, hvad der sker omkring og i kurven.

Der er monteret 2 kameraer fast på kurven:

  • Et på stigeløbet, og som filmer ned i kurven, samt
  • et kamera, som kan monteres på kurven, og kan fjernstyres fra stolen.
     

På billedet ses Områdeleder ved Falck, Michael Friis overdrage nøglen til Thomas Staal Laugesen, som er køretøjs ansvarlig ved Sydvestjysk Brandvæsen. 

 
Se flere fotos