Ny hjemmeside om brandfare

Ny hjemmeside om brandfare

Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og KL (Kommunernes Landsforening) har den 23. juli 2019 lanceret en ny hjemmeside www.brandfare.dk

På den nye hjemmeside kan borgere ét samlet sted finde gode råd til at undgå naturbrande, få overblik over hvor brandfarlig naturen er og se, hvor der eventuelt er indført afbrændingsforbud.

Sitet rummer blandt andet et brandfareindeks fra DMI, som meget præcist kan give alle en viden om, hvor tørt, der er i det område, hvor man befinder sig. 

Find nyttige informationer på www.brandfare.dk