Hæderstegn til Beredskabschef

Hæderstegn til Beredskabschef

Ved Beredskabsforbundets landsrådsmøde den 20. juni 2015 blev uddelt 14 hæderstegn.

Beredskabschef Jens Mølgaard fra Sydvestjysk Brandvæsen blev tildelt et hæderstegn.

- Beredskabschef Jens Mølgaard har altid været stor fortaler for øget anvendelse af frivillige styrker, og har altid været en trofast samarbejdspartner med Beredskabsforbundet. Trods store besparelser har Jens altid vægtet frivillige højt, og Jens har fundet plads til nyanskaffelser på tidssvarende materiel til frivilligstyrken. Jens har stor interesse i det frivillige arbejde lokalt, men også med Beredskabsforbundet nationale projekter, såsom Robust Borger uddannelsen. Jens´ ligefremhed er særdeles påskønnet af både ansatte og frivillige, og hans respekt og glæde ved at arbejde sammen med frivillige er påskønnet i hele organisationen - udtaler leder for Beredskabsforbundets kreds i Esbjerg, Bent Kristensen.

Læs pressemeddelelse her fra Jydske Vestkysten