Markbrande mangedobles i høstperioden

Markbrande mangedobles i høsttiden

August er måneden, hvor høsten for alvor tager fart rundt omkring i landet. Dermed er risikoen for markbrande også forhøjet. Perioder med regn kan nedsætte antallet af markbrande, mens tørre, varme og blæsende dage øger risikoen for markbrande.

Uanset vejret er høstmaskinernes indtog på markerne dog lig med en øget brandrisiko. Når høsten begynder for alvor, kører de kommunale redningsberedskaber i de værst ramte måneder ud til mere end seks gange så mange markbrande som på en gennemsnitlig måned.

Følg råd og undgå brand

Som landmand kan man ved at træffe en række forholdsregler og følge nogle gode råd nedsætte risikoen for markbrand væsentligt.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Foreningen for Kommunale Beredskabschefer, Dansk Landbrugsrådgivning og Forsikring & Pension har samlet en række gode råd i folderen ’Høstbrande – du har et ansvar’. Læs og download folderen ved at følge linket i højre side.

I højre side kan du også klikke ind på Beredskabsstyrelsens hjemmeside og læse mere.